Sådan plejer det at gå, når vi leverer.
Før festen (på det tidspunkt, vi har aftalt)
- Teltet kommer op: ved Godfest står vi for det hele (der skal bare være en ansvarlig person til stede); ved Medhjælp kommer vi med det hele, og I stiller med mandskab til gulv og telt. Regn med 2–3 timer for et 6 × 12 m telt med gulv.
- Borde, stole og kasser med service leveres samtidig. I hjælper med at læsse af.
- Lyd, lys og fadølsanlæg stiller vi op og viser jer, hvordan det virker.
- I stiller borde og stole op og dækker bord — gerne aftenen før, så er det gjort.
Festdagen
- Fadølsanlægget tændes 30 minutter før første øl. Så når det at køle ned.
- Kaffemaskinen tændes, når hovedretten går ind.
- Ring til vagttelefonen 51 51 25 08, hvis noget driller.
Dagen efter
- Stil glassene tilbage i kasserne — dem vasker vi.
- Vask porcelæn og bestik, og pak det i kasserne, som det kom. Står der på ordrebekræftelsen, at vi vasker op, stiller I det bare i kasserne.
- Læg duge og servietter tørre i de sække, der fulgte med. Fold stolene sammen, og pak alt i samme emballage, som det kom i.
- Fjern affald i og omkring teltet.
- Vi henter tingene og tager teltet ned på det aftalte tidspunkt. I hjælper med at læsse på.
Til gæsterne
Lav et kort med dagens program til bordene. Så kan gæsterne se, hvordan dagen er planlagt — og hvornår der er mad. Lav dagens program